Reducer, cirkuler og spar både penge og CO2!
Dato for aktivitet:
June 11, 2024

Seminar for producenter, leverandører og dem i felten i den danske film- og tv-branche.

 

SAVE THE DATE!

Den 11. juni 2024 kl. 09.30 – 15.30 på ROOFTOP i SOHO i Kødbyen.

 

 

Vi skal fra i år måle og beregne vores produktioners CO2-forbrug, og rapportering på baggrund af beregningerne begynder at blive hverdag for mange. Derfor ved vi nu også meget mere om, HVOR de største CO2-udledninger er. Når vi så skal til at reducere CO2, kræver det god forståelse for brugen af materialer, og hvordan vi helt grundlæggende forstår og arbejder med ressourcer. Det er også her, der kan være væsentlige økonomiske besparelser at hente.

 

For at vi skal lykkes med større reduktioner og lave mere klimavenlige produktioner i Danmark, er det væsentligt, at der skabes stærke samarbejder mellem leverandørerne, producenterne og dem der til dagligt arbejder med produktionens materialer. At vi i fællesskab får skabt nye og mere cirkulære strukturer og vaner i branchen.

 

Cirkulær økonomi handler om reduktion af forbrug og materialer. Om optimering af samarbejdet i leverandørkæderne i forhold til både indkøb, genanvendelse og genbrug. Og selvfølgelig i sidste ende om reduktion af vores CO2-udledning. Det skal vi lære om på dette seminar, samt hvordan vi bruger den cirkulære økonomis principper i film- og tv-branchen.

 

Seminaret er for alle producenter, redaktører, leverandører og film- og tv-arbejdere.

Kom og bliv inspireret til hvordan et smartere forbrug og en bedre udnyttelse af materialer, kan medvirke til en langt mere klimavenlig branche. På seminaret vil du også lære, hvordan de nye værdifulde netværk og samarbejder på tværs af branchen er med til at reducere forbruget, økonomien og CO2-udledningen på de danske film- og tv-produktioner.

  

Vi glæder os meget til at se dig til en god og inspirerende dag i bæredygtighedens navn.

 

Du kan allerede nu sikre dig en plads ved at tilmelde dig her: https://podio.com/webforms/23976627/1738317?fields[event]=2784961246

 

Mere information og program følger snarest!

OBS. Deltagelse er gratis, men der er et NO-SHOW gebyr på 395 kr. til at dække kuvertprisen hos SOHO. Der er et begrænset antal pladser, så hvis du bliver forhindret i at deltage efter tilmelding, så tag kontakt til lk@visiondenmark.dk

Seminaret (Reducer, cirkuler og spar både penge og CO2) er arrangeret af Vision Denmark i samarbejde med BFTP og medstøtte fra Uddannelses- og forskningsstyrelsen.