Anne gør hverdagen bæredygtig hos SF-studios: “Folk er begyndt at komme til mig med gode ideer”
Anne Ahn Lund skal fremme bæredygtighed hos SF Studios, og ideerne er begyndt at spire hos medarbejderne. Det er afgørende, at Anne ikke er på gennemtræk som konsulent, men en fast del af medarbejderstaben, mener direktør Lars Bjørn Hansen

Hos SF Studios vil man skabe en mere bæredygtig filmproduktion og have gang i de nødvendige forandringer. Derfor ansatte produktionsselskabet i sommer Anne Ahn Lund som sustainability manager. Hun arbejder nu på fuld tid med at skabe skånsomme, ansvarlige og bæredygtige arbejdsgange.

- Det skal være en del af kerneforretningen og vores identitet. Annes ansættelse er derfor præcis lige så vigtig som det er at have en dygtig line producer. Et ordentligt arbejdsmiljø og en ordentlig ageren i forhold til miljøet er meget vigtigt for os, siger direktør Lars Bjørn Hansen.

Helt overordnet bruger Anne Ahn Lund sin arbejdstid på at sikre en skånsom omgang med klodens ressourcer. Hun skal sikre, at nye tiltag rodfæster sig, og ideer vokser frem. Derfor er hun med i planlægnings- og indkøbsfaserne og ude på settene. Og så går hun rundt som en allestedsnærværende bæredygtig bevidsthed i lokalerne på Christianshavn.

 

- Mit job er at være til stede og hjælpe og motivere til bæredygtighed i de beslutninger, vi træffer og den måde, vi arbejder på til hverdag. Og det fede er, at det begynder at virke, siger hun.

 

Upcycling og maddonation

Anne Ahn Lund er intensivt med i præ-produktionen. Her gøres de indledende øvelser til det klimaaftryk produktionen sætter. Et aftryk der kan lettes med kloge og gennemtænkte valg.

 

- Det er her beslutningerne om køb og leje af kostumer, kameraer, lys, materialer, kulisser og så videre bliver taget. Lad os sige, der skal bygges en hytte og bruges bunkevis af materialer. Dem vil vi ofte kunne finde fra genbrug, og vi kan forsøge at bygge, så materialerne kan bruges efterfølgende, siger hun.

Ved afslutningen af produktionerne forsøger man også at minimere spild, fortæller Anne.

- Jeg taler med socialøkonomiske virksomheder, der kan bruge det, vi efterlader os. I sommer donerede vi 250 kilo tekstil til ‘I tråd med verden’ (der upcycler kasserede tekstiler, red.) Det er fedt og meningsfuldt for mig, men også for alle på produktionen. Vi har også tit mad til overs, så jeg har lavet en aftale med Kirkens Korshær om, at de henter mad hver dag.

 

Går ikke i krig

Når Anne Ahn Lund er med på settet, tager hun ordet et par minutter ved morgenens brief og fortæller om affaldssortering, vegetarmad og egne vandflasker i stedet for plast. Det kan være udfordrende at få folk til at ændre vaner, siger hun.

 

- Det kræver noget nyt af den enkelte. Jeg skal hjælpe og motivere til at ændre adfærd, noget der kan være sindssygt svært for en del mennesker, siger hun.

 

Tidligere kunne man lige snuppe en ekstra (plastik) flaskevand, hvis man var tørstig. Den går ikke længere.

- Det kan skabe frustration, at der ikke er vand tilgængeligt hele tiden. Minutterne er dyre på en filmproduktion, og måske har man ikke 30 sekunder til at løbe hen og hente sit vand i udstyrsbilen. Mange er dog blevet rigtig gode til at huske det, siger Anne Ahn Lund.

 

Hvis tiltagene skaber stor modstand hos enkelte, går hun ikke i krig.

 

- Er der en, som synes, det er helt umuligt, siger jeg: “Ok, så får du vand,” og så står der noget pap-vand. For hvis der er en, der er sur hele tiden, skaber det for dårlig stemning.

 

Tvang og skam duer ikke

Direktør Lars Bjørn Hansen tror på de små holdbare skridt. Det er en supertanker, der skal vendes, og sådan en kan man ikke bare lige flå rundt. Det er et langt vedvarende træk.

 

- Vi har måske opnået ti procent af det, vi gerne vil. Der er masser at gøre, men energien fra Anne og den sociale tilgang, hvor hun er her som kollega, den virker. Havde vi ansat en overformynderisk specialist, der så sin egen kamp som det eneste rigtige, ville det give bagslag, mener han.

 

Anne understreger, at man ikke kan skabe adfærdsændringer med tvang eller ved at udskamme dem, der træder ved siden af.

 

- Vi er nødt til at behandle bæredygtighed, så det ikke bliver fyldt med skam. Vi skal på en konstruktiv måde vise, hvad der virker og opmuntre folk til at byde ind. Og så kan man gøre de små ting, der er overskuelige og tage det lidt af gangen, siger hun.

 

Grønne ideer bobler

 Anne Ahn Lund gør meget ud af at synliggøre, hvad der kommer ud af adfærdsændringerne.

 

- Jeg hænger skilte op med opløftende facts og kan finde på at sige til briefen: “På denne spillefilm kommer vi til at spare 12.000 plastik-kopper og flasker. Fortsæt det gode arbejde.” Eller jeg fortæller, hvordan de 200 kilo mad, vi har sorteret, holder en pære tændt i 273 døgn, fordi det er omdannet til energi. Det er motiverende, siger hun.

Anne har sin daglige gang i lokalerne på Christianshavn. Det, at man møder hende og arbejder tæt med hende, betyder, at den bæredygtige dagsorden er konstant nærværende. Det får virkelyst til at gro nedefra.

 

- Folk kommer til mig og siger: “Hey Anne, vi bruger sindssygt mange blå futter. Kan vi ikke skifte dem med nogle der kan vaskes?” Så kan jeg gå i gang med at ændre det. Da vi skulle have nye borde til vores klipperum, kom post-produceren og sagde: “Kan du ikke se, om vi kan få nogle fra genbrug?” Hvis ikke hun selv var kommet, havde jeg ikke vidst, de var i gang med at købe. Så jo mere jeg er til stede jo støre effekt, siger hun.

 

Lærer at lette numsen

Ideerne fra medarbejderstaben giver Anne mulighed for at presse på.

- Når mine kolleger stiller spørgsmål til, hvorfor vi printer så meget, eller hvorfor vi ikke kan affaldssortere bedre, tager jeg det med til ledelsen og siger: “Folk vil faktisk gerne have det her. ”Forandringerne bliver lettere, når det er noget, vi løfter i fællesskab.

 

At al viden om forandringerne er tilgængelig internt betyder også, at det ikke er så let bare at afvise nye tiltag, påpeger Lars Bjørn Hansen.

 

- Hvis der er noget, vi gerne vil gennemføre, kan man ikke bare komme og sige, at det ikke kan lade sig gøre. For det har vi bevist på tidligere produktioner, at det kan.

Annes tilstedeværelse betyder også, at man hurtigt kan få svar, hvis noget er svært, siger han.

 

- Lige nu er vi ved at lære at lette numsen og gå ud og smide affald i sortering: Plastic, pap, papir og så videre. Det kan lyde simpelt, det er det ikke. Men det er svært ikke at gøre det, når man møder Anne i huset.

 

Stærke tal og fortællinger

Hos SF Studios har man valgt at bruge lønkroner på en sustainability manager, fordi man vil den vej, siger Lars Bjørn Hansen. Men det er også rettidig omhu.

 

- Snart bliver der stillet krav fra fonde, tv-stationer og streamingtjenester om at fremvise grønne regnskaber eller planer for, hvordan vi arbejder forsvarligt, siger han.

 

Anne Ahn Lund bruger også tid på at beregne CO-2 udslippet. Ikke kun for at sikre dokumentation, men også for at bruge den viden, der ligger i tallene.

 

- De kan give et præcist billede af, hvad vi udleder på de enkelte produktioner, og hvor CO2-aftrykket er størst. Så ved vi, hvor vi skal sætte ind. Når jeg har data, bliver det meget nemmere at sige: det her SKAL vi gøre noget ved, for vi sparer penge på den lange bane.’

 

Tal er stærke, men det er fortællinger også. Anne Ahn Lund drømmer om, at man i film- og tv-branchen ikke kun rydder op i unødvendigt ressourcespild bag skærmen, men også sætter bæredygtighed og klimaforandringer på skærmen.

 

- Der er masser af drama at hente, men virkeligheden er, at der er forsvindende få audiovisuelle produktioner, hvor klima bliver nævnt. Det er jo lidt vildt i forhold til, at det påvirker vores liv så meget.

 

 

Om Anne Ahn-Lund

●     Kandidat i filmvidenskab

●     Startede i 2019 firmaet ‘Jordnær Creative,’ der yder konsulentbistand i bæredygtig filmproduktion, sammen med Josefine Madsen

●     Er med i flere bæredygtighedsnetværk inden for branchen, blandt andet Nordic Media EcoAlliance

●     Ansat på fuld tid som‘ sustainability manager’ hos SF Studios