Klimaansvarlig

Som klimaansvarlig hjælper du hele holdet med at producere mest bæredygtigt. Du sørger for, at alle ved hvad de skal, og at der er de faciliteter til rådighed, der er nødvendige.

Det er ikke en let opgave at være klimaansvarlig. Det kan være svært at få mennesker til at ændre deres arbejdsrutiner. Men med en positiv, konstruktiv og kommunikerende tilgang kommer du langt!

Start tidligt! Og i så god tid før optagelserne starter som muligt.
Arranger affaldssortering og sørg for, at I ved hvor det kan afleveres/Hvem der henter.
Tjek at der er affaldssække/sorteringssystem klar.
Hav et overblik over al farligt affald (batterier, maling, rengøringsmidler etc.) Hvordan er mulighederne for at skaffe sig af med farligt affald?
Sorter som minimum: Organisk, Plastik, papir, pap, glas/metal.
Sørg for at der er fulde tanke med drikkevand, hvor man kan fylde sin drikkedunk. Hvis der er adgang til almindeligt rindende vand er det selvfølgelig det bedste. Gør det indbydende at drikke postevand. Opfrisk evt med frisk agurk, citronskiver eller mynteblade.
Sørg for alle har en drikkedunk med deres navn på. Hjælp folk med at huske at det er den de skal bruge!
Hjælp folk med at genbruge på set. Check løbende op på de forskellige afdelinger.
Være sikker på, at det de mest energivenlige biler (helst el biler), der pendler/kører mest.
Mind alle afdelinger om at slukke udstyr, der ikke er i brug.
Mind lysafdelingen om at slukke eller dæmpe lyset i pauserne og imellem optagelserne.
Lav kaffe på kander fremfor Nespresso el lign.
Mind lysafdelingen om at genbruge filtre.
Bed medarbejderne om at medbringe en tom beholder på arbejdet og giv overskydende mad med hjem. Alternativt kan overskydende mad doneres til velgørenhed.
Sørg for at der er genbrugelige kopper, glas og service på settet.
Tjek op på, at medarbejderne holder fast i de bæredygtige initiativer, når dagen er slut. Det er ofte, når man er træt, at man har brug for hjælp, opmuntring og en lille reminder.
Husk at uddelegere opgaver til produktionsassistenter og andre.
Og vigtigst: Det er ikke en let opgave at være klimaansvarlig. Det kan være svært at få mennesker til at ændre deres arbejdsrutiner. Men med en positiv, konstruktiv og kommunikerende tilgang kommer du langt!