Birgit Heidsiek er et omvandrende opslagsværk. Ikke alene har har hun styr på de forskellige landes forskellige tilgange til filmstøtte ud fra et klimavenligt perspektiv — hun har også et sjældent overblik over, filmproduktioners enkeltdeles påvirkning på klimaet og ikke mindst over de mulige alternativer.

‍

I mange år har den tyske journalist Birgit Heidsiek beskæftiget sig med grøn og bæredygtig filmproduktion – både i Tyskland og internationalt. Som chefredaktør på onlinemagasinet Green Film Shooting sætter hun fokus på de problemstillinger, der står i vejen for en miljøvenlig produktion og giver rampelyset til de produktioner, der gør en dyd ud af bæredygtighed.

‍

Og selvom der er mange gode eksempler på grønne filmproduktioner, siger Birgit Heidsiek:

“Filmproduktioner kommer i mange nuancer af grøn. Men desværre er de oftest ikke så grønne, som man kunne ønske sig. De områder med den største klimamæssige effekt er inden for transport, energi og affald. Men her kan initiativerne være sværere at omsætte, fordi infrastrukturen mangler som fx klimavenlige generatorer, Biogas-tankstationer eller lokal affaldssortering.”

‍

Økonomiske løsninger med klimamæssig bonus

Det handler selvfølgelig om penge. For lige nu kan det godt virke som om, at de klimavenlige løsninger er dyrere end de traditionelle. Men sådan behøver det ikke at være, opmuntrer Birgit Heidsiek:

“Low-budget-produktioner er tvunget til at spare, hvor de kan, og ofte har kommer de små budgetter med den positive sideeffekt, at de bliver klimavenlige. Det er fx tiltag som kørefællesskaber, fokus på at mindske madspild og postevand frem for plastikflasker.”  

‍

Birgit Heidsiek opererer med to kategorier af løsninger: De nemme og hurtige løsninger med en relativt lille effekt. Og de omfattende løsninger, som til gengæld kvitterer med en høj effekt. Som hun siger med et glimt i øjet, er den mest bæredygtige film, den som aldrig bliver produceret.

‍

Der findes også nyere eksempler på, at producenten har sat alt ind på at skabe en så bæredygtig film som muligt — og hvor det endelige resultat  var succesfuldt, fordi intentionen blev opbakket af grundig planlægning. I 2018 deltog den italienske film Figlia Mia (Daughter of Mine, instruktør: Laura Bispuri) ved årets Berlinale, og den udmærkede sig ved at være blevet produceret i overensstemmelse med den såkaldte “grønne protokol” udarbejdet af Sardegna Film Commission. Filmen er optaget på Sardinien, og den blev i mange henseender en ren lokal produktion. Her blev sparet på transporten, da skuespillerne boede i området og kunne komme til og fra settet på cykel. En lokal kok stod for cateringen, som bestod udelukkende af sæsonens friske råvarer tilberedt på optagelsen, og i stedet for at leje og opstille energikrævende trailers, lejede de bygninger i området.

‍

De grønne tiltag bidrog ikke alene til, at filmen blev bæredygtig. De skabte også en fantastisk stemning på holdet, da det blev en fælles indsats. Og samtidig med det, som producenten Marta Donzelli tidligere har fortalt til Birgit Heidsieks magasin Green Film Shooting, blev de grønne tiltag også tiltalende fra et økonomisk perspektiv, for det endte med at spare dem en hel del penge.

Øget opmærksomhed og god kommunikation

Det kan lyde som lidt af en gordisk knude at få løst bæredygtighedsproblematikken i filmproduktioner. For der er så mange simultane problemer. Og her er vi ikke engang kommet ind på det høje energiforbrug, som findes både før, under og i post-produktionen – et energiforbrug som i langt de fleste lande lige nu hovedsageligt kommer fra fossilt brændstof.

Men, beroliger Heidsiek, det er muligt at producere bæredygtigt. Hvis planlægningen er grundig, og at de grønne intentionerne herefter bliver kommunikeret ud til hele filmholdet, og producenten skal bakke op med støtte, viden og hjælp til at finde grønne alternativer.

“Allerede når man begynder at arbejde på de første ideer til manuskriptet,” forklarer Heidsiek, “skal man tænke over, hvordan man kan realisere den bæredygtige tanke. Foregår filmen fx på en eksotisk ø, er man – via transport af crew, skuespillere og udstyr –   allerede godt på vej mod en høj belastning. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke længere må lave den slags film, men det er vigtigt at tænke bæredygtigheden ind i planlægningen.”

“Herefter er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring, at produktionen skal være bæredygtig og få det kommunikeret tydeligt ud til hele filmholdet. Alle de kreative skal være opmærksomme på det, og producenterne skal sørge for at hjælpe med at undersøge og tilbyde mere bæredygtige alternativer,” siger Heidsiek. For selvom der endnu er en del strukturelle og politiske udfordringer for en gennemgribende, bæredygtig revolution af filmproduktionen, er det vejen frem:

“Det er måden, vi lykkes med den grønne omstilling. For ved at skærpe vores opmærksomhed og ændre vores adfærd, sørger vi for at skabe en reel forespørgsel på bæredygtige løsninger og fordrer dermed også et stigende udbud af mere miljøvenlige produkter og ydelser.”