Hvordan motiverer og engagerer vi til (klima)handling?
Dato for aktivitet:
Klimakrisen kradser og det har aldrig været mere tiltrængt at komme i gang med den grønne omstilling, end det er nu. Derfor er vi nødt til at ændre vores adfærd og rutiner i en mere klimavenlig retning, og film- og tv-branchen er INGEN undtagelse. Men hvordan ændrer man egentlig sine egne og kollegaers vaner, adfærd og rutiner? Nogle har arbejdet i branchen i mange år og har alle rutinerne siddende på rygraden, arbejder ’som de plejer’ og har svært ved, pludselig at skulle arbejde på en anden måde, end de er vant til. Men, i klimaets navn, er det altså nu, mere nødvendigt end nogensinde før, at vi ændrer adfærd og handler for klimaet og ikke imod klimaet.

Motivation til adfærdsændring

Men hvordan skaber vi så den adfærdsændring der skal til? Og hvordan holder man motivationen oppe? Vi har taget en snak med ph.d. i bæredygtigheds- og adfærdspsykologi, Simon Elsborg Nygaard for at høre, hvad man som producer, lineproducer, produktionsleder, programchef eller redaktør kan stille op, når man skal have et helt filmhold til at ændre adfærd og hoppe med på den grønne bølge når der produceres film og tv i Danmark.

Simon Elsborg Nygaard

 

Den danske film- og tv-branche har eksisteret i mange år og der er blevet opbygget en meget stærk arbejdsmæssig kultur med rutiner og adfærd, som er svære at ændre. Hvordan kan man motivere og engagere folk til en adfærdsændring for klimaet?

 

”Her kan man prøve at tænke i nogle kategorier. Vi er både motiveret af pisk og af gulerod eller med andre ord, det vi er bange for og det vi gerne vil hen til eller have mere af. Når man forsøger at adfærdspåvirke andre mennesker i forhold til klima, har der været en tendens til at man gør det ved hjælp af pisken, altså det de er bange for. For eksempel ved at sige, at klimaforandringerne truer menneskeheden” forklarer Simon.

 

Pisk eller gulerod?

I formidlingen af klimakrisen mener Simon Nygaard, at det som oftest formidles via pisken, altså at der skabes skræmmebilleder og tales til vores frygt. Ifølge Simon bør man i højere grad motivere ved også at tale mere om, hvad det er vi gerne vil have mere af, altså guleroden og derigennem italesætte, hvilke adfærdsformer der skal understøttes, hvordan det bliver en federe verden, og hvilke muligheder der er ved den bæredygtige omstilling - og i dette tilfælde, hvilke muligheder der ligger i filmbranchen ved denne adfærdsændring og omstilling.

Man skal altså huske at tale til det, ”som er meningsfuldt, gør os glade og det man gerne vil have mere af” siger Simon.

 

Argumentation ved hjælp af målramme-metoden

Men hvordan taler man så til det folk gerne vil have mere af? Og er det nemmere sagt en gjort, når nu filmbranchen er drevet af en megetrutinepræget kultur?

Her mener Simon, at det er enormt vigtigt, at man som producer, lineproducer, produktionsleder og lignende skal være god til at opstille nogle attraktive handlemuligheder, som gør det muligt at tage de bæredygtige valg når man agerer.

”Man skal se på, hvordan vi gør de bæredygtige handlinger og handlemuligheder attraktive. Der er den ene del, at vi skal huske at formidle det vi gerne vil have mere af, og ikke kun det vi er bange for. Men en anden måde er at tale til vores medarbejders målrammer ved hjælp af målrammemetode” udtaler Simon Nygaard.

Der findes tre målrammer – Den normative målramme, gevinst-målrammen og den hedonistiske målramme.

 

1.    Normativ målramme: Hvad er etisk og moralsk rigtigt (for planet, andre, fremtiden)?

2.    Gevinst målramme: Hvad vinder man/får man selv ud af det (tid, penge, status).

3.    Hedonistisk målramme: Fokus på følelsesmæssige oplevelser (rar, nydelsesfuld, nem)

 

Ifølge Simon, har tendensen været at tale til den normative målramme når man skal motivere til adfærdsændring. En sådan etisk og moralsk tilgang til bæredygtighed kan i visse tilfælde være gavnlig og ligefrem nødvendig, men det er vigtigt også at kommunikere til de to andre målrammer.

 

Ved gevinst-målrammen handler det om, hvad den enkelte eller gruppen kan vinde af knappe ressourcer. Her kan man lægge vægt på, at man som filmhold er med til at drive den omstilling der er i gang, og hjælpe med at få hele branchen med. At filmholdet med deres grønnere produktion kan være et forbilledligt eksempel for andre produktioner. Det vil give følelsen af status og prestige, som taler til gevinstmålrammen.

Som Simon siger, så ”taler vi med gevinstmålrammen altså ikke ind i, at man skal gøre det for andres skyld eller samfundets skyld, men der argumenteres i langt højere grad for, at du skal gøre det for din egen skyld og hvad du selv kan vinde på det”.

 

Ved den hedonistiske målramme skal man være opmærksom på at tilbyde handlemuligheder som er nemmere, mere intuitive og sjovere for at få filmholdet til at ændre adfærd og handle mere hensigtsmæssigt overfor klimaet. Det kan f.eks. være at benytte humor i sin kommunikation. Sørge for at vegetarmaden både ser lækker ud og smager godt. Eller at have nogle klare og tydelige skilte på affaldspandende ved affaldssorteringen, frem for lange tekster med, hvad der må komme i og ikke i. Ved skilte med billeder af affaldet er det nemmere for enhver filmarbejder at gøre det rigtigt når det kommer til affaldssortering.

 

Det skal være nemt at træffe de bæredygtige valg

Handlemuligheder og løsninger skal være nemme og intuitive at gå til, sådan at det bliver fedt at være en del af omstillingen og nemt at ngøre tingene rigtigt, hvilket er en god argumentation for, at det bæredygtige valg, skal være standarden eller det nemmeste. F.eks. skal ”den vegetariske mad stå først i buffeten, så tallerkenen er fyldt op når man kommer hen til kødet”, opsummerer Simon.

Så for at motivere til adfærdsændring, så skal vi altså både piske og give gulerødder, fordi vi mennesker motiveres af begge dele. Og det er vigtigt, at man i større grad taler om det vi gerne vil have mere af, for at motivere positivt og ved at opstille handlemuligheder fremfor overvejende at motivere med frygt og skræmmebilleder.

 

 

At være rollemodel er en meget stærk påvirkningsmekanisme

Nu har vi fået nogle konkrete metoder til at motivere til, at flere ændrer deres adfærd og handler mere klimavenligt. Men kan man hjælpe med at opretholde denne adfærdsændring, så ens kollegaer, eller en selv, ikke ’slipper udenom’, når det er optagedag 43, man har travlt og er træt. Kan man som kollega stille noget op her?

”Det mest oplagte, som jeg umiddelbart vil sige, at man kan gøre som kollega, det er at være rollemodel. Selv eksemplificere den adfærd,som man ønsker, at de andre også skal have. Så man viser med sine handlinger, at det godt kan lade sig gøre, og at det ikke gør ens dag til en dårlig dag”, siger Simon, og følger op med, at ”mange af argumenterne for at slippe uden om falder til jorden, hvis der er nogle som bare gør det, og gør det med et positivt sind”.

 

Men hvordan bliver man en rollemodel og kan alle være rollemodeller for hinanden og vores kollegaer?

Hertil siger Simon, ”når man skal fungere som rollemodel, så hjælper det, hvis man i forvejen er vellidt og dygtig til sit arbejde. Det forstærkes, hvis man har en god faglig og social position i fællesskabet”.

Det kan altså være at foretrække, at rollemodellen eventuelt er lineproducer eller produktionsleder på produktionen, grundet deres faglige position, men i og med, at den sociale position også er vigtigt, kan det sagtens være én med en assistent funktion eller anden funktion, som bliver filmholdets bæredygtige rollemodel.

 

Som udgangspunkt tænker man en rollemodel som noget positivt, men det er det ikke, nødvendigvis. Fagligt bruges rollemodel om én, hvis adfærd man kopierer. Så man kan også være rollemodel på en negativmåde og få andre til at kopiere en dårlig adfærd.

 

Som rollemodel viser man vejen

Når vi taler om den grønne omstilling, bæredygtig adfærd og mere klimavenlige handlinger, klinger det ofte som noget, der er tidskrævende, og meget besværligt. Men også det kan rollemodellerne afhjælpe.

Simon udtaler, at det nogle gange bare er mere besværligt og tidskrævende, andre gange er det ikke. Og hertil siger han, ”at man skal gå til det med rank ryg og krum hals. Tage den lidt lettere omstilling først, når den er under huden på alle, så tage skridtet videre”.

Små tiltag er bedre end ingen tiltag! Så er der også større chance for at holde alle til ilden, da vi alle er på forskellige niveauer af adfærdsændringen. Dette skal selvfølgelig ikke blive en sovepude for ikke også at forholde sig til større tiltag.

 

Hvis Simon Nygaard skulle give et råd videre, i forhold til at kunne motivere til adfærdsændring i filmbranchen, vil det lyder sådan:

”Hvis filmbranchen skal blive ved med at fungere og være en populær branche i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere, skal den være en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Og hvis filmbranchen får gang i den grønne omstilling, er der også en vis signalværdi til omverdenen. Og så er det vigtigt at gøre opmærksom på de ting, som er nemmere og mere bekvemme og evt. billigere ved at gøre det bæredygtigt”.