^{(Coverbilledet er et billede af dekorationen og er taget af Gustav Pontoppidan)}

Når en produktion skal Green Film-certificeres er der 7 fokusområder, der skal tages højde for. Indenfor hvert fokusområde kan et eller flere tiltag implementeres. Men faktisk var det sent i processen, at produktionen bag TV-serien Graverne fandt ud af, at en Green Film-certificering var mulig. ”I første omgang var Graverne blot et pilotprojekt, som skulle prøve Green Producers Tool af. Da jeg blev gjort opmærksom på en potentiel certificering og tilmed med en høj score, fik vi da lige lidt ekstra blod på tanden ift. hvor vi kunne indføre nogle grønne tiltag ”fortæller Irene Albertsen, der var lineproducer på serien. Green Producers Tool er et beregningsværktøj, som kan måle produktionens CO2-udledning og lave en rapport herom efterfølgende. Men udover at lave den endelige CO2-beregning af produktionen, fungerer værktøjet faktisk også ret godt som planlægningsværktøj. Hvis man bruger værktøjet på den måde, kan man indføre endnu flere grønne tiltag, og finde ud af, hvor det virkelig batter. Det blev Irene også bekendt med i processen; ”Jeg fik indsigt i, hvor lidt man kan gøre for at skabe en stor forskel. Og omvendt hvor det ikke ville give mening at indføre store justeringer”.

De primære fokusområder er dem der batter

Som nævnt var det primært forplejning, transport og scenografi, hvor rutiner og arbejdsgange blev ændret til det grønnere. Ved brugen af Green Producers Tool, kunne Irene hurtigt finde ud af, hvor de på denne produktion kunne spare mest CO2 ved at lave ændringer i måden at producere på. ”Den store forskel på forplejningsområdet var, at vi droppede engangsplastik og kildevand og indførte vandtårne, som folk kunne tappe vand fra i deres egne drikkedunke. ” Grunden til at man kan spare enormt meget CO2 ved at drikke vand fra hanen er, at man ikke bidrager til plastikproduktionen til nye vandflasker, man bidrager ikke til transporten af vandet og man bidrager ikke til det arbejde, der er i at fremskaffe og rense vandet. Vandet i Danmark er rent og billigt (kilde: Miljøstyrelsen, mst.dk), og derfor kan man spare rigtig meget CO2 (og penge), ved udelukkende at drikke vand fra hanen.

‍

‍

På en gennemsnitlig dansk film-/tv-produktion er transport den tungeste post, og står for lidt mere end 50 % af CO2-udledningen, derfor kan det gøre en stor forskel at bruge tid på at lave nogle transportmæssige tiltag. Afhængig af hvilken produktion det er og hvor man har locations, så kan det være nemmere og sværere at ændre på dette fokusområde. Men mulighederne for grønnere transporter mange!

”Vi optog 40 % på studie, på Nordisk Film, hvilket gjorde, at vi kunne have minimal transport, fordi alle selv sørgede for at komme på set. Så ingen bilpakke når vi filmede på studie. Når vi var på location, havde vi en minimal bilpakke til udstyret. Mange fandt selv frem på cykel/metro eller ved samkørsel” fortæller Irene Albertsen.

‍

Det tredje fokusområde, hvor der virkelig er gjort en forskel, er på materiale-/scenografidelen, som også er en af de store CO2-syndere når man ser på CO2-udledningen af en gennemsnitlig dansk film-/tv-produktion. ”På det kreative område brugte vi primært LED-lys, og vores scenografiafdeling havde stort fokus på genbrug. Til studiebygget blev der tænkt i modulløsninger, således at setstykkerne kunne genbruges til en ny dekoration i stedet for at smide ud og starte forfra. Udover at være klimavenligt, har det også gavnet økonomisk” lyder det fra Irene.

Scenografiens design gjorde det muligt at genbruge modulerne til andre dekorationer

Som nævnt ovenfor var 40 % af optagelserne til Graverne på studie. Når man er påstudie, betyder det, at der skal bygges for at skabe dekorationer, som skal forestille huse, fabrikker, forretninger, kontorer mv. Disse setbyg bygges som regel op af setstykker, som kræver en del arbejde før de kan genbruges, da de skal renses og skilles ad, og derfor ender det ofte med, at de smides ud. På Graverne var det anderledes. Da et af deres fokusområder var scenografien, måtte der tænkes kreativt, og det er lykkedes for Gustav Pontoppidan, Gravernes Production Designer; ”Det ene studiebyg var en dekoration som kan genbruges 1:1 på en sæson 2, så den er blevet gemt. Det andet og tredje studiebyg, blev bygget som moduler, så de nemt kunne bygges om og bruges til en anden dekorationi serien. Man kan genbruge 90% af materialerne til disse moduler, de er nu doneret væk og er allerede i brug på andre produktioner”. Fortæller Gustav Pontoppidan, der i øvrigt aldrig havde arbejdet med klimavenlig produktion før, og derfor debuterede som klimavenlig production designer på Graverne.  

‍

Når man skal bygge mere klimavenligt er det vigtigt at have for øje, hvilke materialer man bygger med. Mange materialer er ret omkostningstunge på CO2-kontoen, så derfor er man nødt til at sætte sig ind i, hvilke materialer, der udleder mindst CO2 og derudover at gå efter certificerede materialer. For Gustav ”var ’Materialepyramiden’  god at have i baghovedet, når der skulle tages beslutninger ift. valg af materialer. F.eks. stod vi flere gange med valget om at bruge en metalplade, eller at male noget træ, så det kom til at ligne en metalplade”, som er væsentligt mere klimavenligt. Det er altså en anden måde at tænke på, og kræver noget mere viden indenfor de forskellige materialer. Selvom det kræver lidt mere, var det faktisk en hjælp for Gustav: ”Jeg følte, at det hjalp mig med nogle kreative benspænd. Man skal bruge det kreativt i sit arbejde og tage det som en god udfordring, der kan være med til at påvirke projektet i en god retning visuelt, men også bag kameraet” fortæller Gustav.

‍

Udover den særlige måde at designe setstykkerne på, de smarte moduler og en ekstra research på materialer, gjorde art department, på denne produktion, en dyd ud af at leje møbler og rekvisitter til de forskellige scener. Og når det ikke var muligt, gjorde de hvad de kunne for at finde møblerne brugt og donere dem til andre projekter eller andre som havde brug for det, efter produktionen.

For Production designeren var Green Film certificeringen ”klart en motivationsfaktor” og det er hans indtryk ”at alle i branchen rigtig gerne vil det, men at det ikke må gå udover de pressede tidsplaner, som der i forvejen er i branchen. Men mit indtryk er også, at det kan lade sig gøre at taste data ind i en CO2-beregner, hvis det bliver en del af arbejdsgangen” forsikrer Gustav Pontoppidan os om.

Filmholdets motivation for at gøre en god (og grøn) indsats

Når man skal producere klimavenligt, kan man ikke undgå at skulle ændre adfærd og arbejdsrutiner. Her er det vigtigt, at det bliver en holdindsats, så lineproduceren, production designeren eller andre funktioner ikke skal stå med det hele alene. Det er vigtigt, at der er en velvilje fra holdet, og at det bliver et fælles ansvar. Nogle gange er det nødvendigt med ekstra motivation fra en rollemodel, eller en ledende funktion, andre gange har alle på holdet Ja-hatten på fra starten, som det lader til, er tilfældet på produktionen af Graverne. ”Det har overrasket mig positivt, hvor nemt det har været at føre de grønne tiltag ud i livet uden, at det gik ud over det kreative eller folks humør. Både hold og skuespillere har været positive omkring tiltagene; måske nærmest ikke bemærket det, hvilket jeg tager som et positivt tegn. De har i hvert fald ikke lidt under tiltagene. De har bare været så professionelle omkring det hele. Folk er bare dukket glade op på deres arbejde, hver dag” fortæller Irene.

Irenes måde at motivere på, har på en måde været vendt lidt rundt. Hun har ikke stået og heppet på sidelinjen, eller brugt meget tid på at vise det gode eksempel, men helt fra start været meget positiv omkring tiltagene og meget positiv i måden at præsentere holdet for produktionens ambitioner og mål omkring certificeringen og CO2-beregningen; ”Jeg var meget opmærksom på fra start, at det ikke måtte blive en sur ting; noget som blev proppet ned over folks hoveder, og at jeg ikke ville være klimapoliti. Jeg synes egentlig ikke, at jeg har gjort noget særligt for at motivere holdet. Jeg præsenterede dem for det til det allerførste holdmøde, og så har de selv budt ind” Lyder det fra Irene.

Fordi holdet og skuespillerne bare fra start var så lydhøre, klar til at løfte i flok og hjælpe Irene med, at produktionen kom bedst muligt i mål, både indholdsmæssigt og mest klimavenligt, så prøvede Irene at teste sit hold. Hun ville se, hvor langt de var villige til at gå i forhold til nye og måske lidt mere tidskrævende arbejdsrutiner, derfor sendte hun dem denne mail:

”Jeg får fra blok 2 brug for jeres hjælp på forplejningsområdet, da det er en ordentlig mundfuld at registrere, hvad der indtages i løbet af dagen. Derfor har vi i produktionen købt en masse køkkenvægte, som kommer til at stå i filmbussen og ved setbordet. Hvis I kunne være skidesøde og veje dét I har tænkt jer at proppe i munden, vil det bare gøre mit liv så meget lettere. I får udleveret et skema, hvor I kan registrere jeres gram ud for den enkelte kategori. 
Jeg ved, at det er en anelse omstændigt for jer, men håber at I vil tage godt imod dette tiltag!” ‍

Irene fortalte os, at der ikke en gang her var nogle sure miner. De tilbagemeldinger hun fik var i stil med; ”hvis det er det det kræver, så er det det vi gør”. Det skal lige siges, at mailen var en aprilsnar og ikke noget der skulle håndhæves. Men det var fedt for Irene at mærke opbakningen endnu en gang, selvom dette blot var for sjov.
Det er virkelig et godt eksempel på, at Irene Albertsen og Nordisk Film har fået skabt et godt fællesskab og sammenhold omkring, det at skulle producere mere klimavenligt og at det er noget alle er en del af. Det kan ikke gøres, hvis alle ikke gør en indsats, der hvor de kan og hvor de har indflydelse.

Den danske film- og tv-branche skal være mere klimavenlig, ligesom alle andre brancher, og derfor skal vi have alle produktioner med ombord! Og det er Irene enig med os i, og derfor lyder et råd fra hende; ”Bare se at komme i gang. Der er ikke nogen nem måde at registrere CO2 på. Det tager tid, og sørg for at være på forkant med det og registrér evt. forplejning hver eneste uge, så du ikke glemmer det. Bed evt. leverandørerne om at være tjekkede og skrive det på fakturaen, f.eks. catering og biludlejning”. Men som vi lærte i seneste artikel, så er det allerede nemmere på den næste produktion. – Øvelse gør mester, så det er bare om at øve sig!

‍